Løkken strand
er en af Nordeuropas bedste badestrande, kilometer
efter kilometer med dejligt blødt hvidt sand og brusende bølger.
På Løkken strand finder man det blå flag, som kun uddeles
til de
bedste badeområder og er et tegn på en ren strand og et rent
badevand. Der er mange aktiviteter på stranden i Løkken, der
kan bla. nævnes beach volley, drageflyvning, lystfiskeri, ridning
og sandkonkurrencer.
Løkken er et af de få steder i verden, hvor man stadig trækker
fiskebådene op på stranden, når de ikke er i brug. Bådene
bliver trukket op på stranden ved hjælp af jernwirer. Fiskerne
sælger frisk fangede fisk direkte fra deres både.
Løkken by byder også på et væld af dejlige butikker,
restauranter
og cafeer. Der er noget for en hver smag og alder. Er man til en
dag i kulturens tegn, kan man aflægge et besøg på Løkken
Museum
eller besøge Børglum Kloster, et gammelt bispesæde fra 1100-tallet.
Læs mere om Løkken og omegn:
www.visittoppen.com